Hele vores vej til at leje en Leaf startede med at der var
et arrangement i Fredericia hvor flere forskellige el-biler blev vist frem.

Vi fik d. 3/3 2012 opsat en solcelle tracker i haven som nu
leverer vores strøm. Den var købt og dimensioneret efter at der skulle være et ”overskud”
der kunne bruges til fremtidens ”påfund”. Budgetteret produktion: 10.381
kWh/pr. år. Så der skulle gerne være ca. 2000 kWh i overskud. Derfor havde vi
også leget lidt med tanken om at der måske kunne komme en el-bil i husstanden.
Jeg havde dog altid sagt at ”jeg vil ikke have en lille pis-potte” som de
el-biler der har kørt i diverse el-bils tests.

Den lørdag sagde jeg alligevel til Mogens om ikke vi skulle
kører over og kigge ”hvad det var for noget med de el-biler”.

Da vi kommer til udstillingen er det første der møder os en
perlemors farvet Nissan Leaf ”Wauuu” sikke et syn. Vi kunne også få en tur, men
det blev med en af Clevers medarbejdere som medpassager da vi var lidt usikre
på alt det med automatgear og så ”det at kører el-bil”. Mogens kunne uden
hindring komme ind i bilen ud at tænke videre over det (hovedet stødte ikke på
taget ved indstigning). Anders sad på bagsædet uden selepude og kunne komme
fint kigge ud af vinduerne. Det blev en dejlig lille kører tur i Fredericias
midtby. Og jeg tænkte ”bare den var min”.

Vi fik en længere snak med Clever og mulighederne i Leaf’en
og deres kvikladere.

Vi gik videre og skulle også prøve Renault Fluence. Mogens
satte sig ind i bilen… og stødte hovedet på taget ved indstigning. Anders satte
sig på bagsædet og kunne kun kigge inde i døren. Vinduerne bagi sidder så højt
at han ikke kunne kigge ud. Vi fik en køretur som bare ikke sagde os noget som
helst.

De to biler og lade mulighederne stille overfor hinanden
talte sit tydelige sprog. Bilernes indretning: Leaf – Opladning: Clever.

Med eget solcelle anlæg er det helt i skoven at betale et
abonnement til Betterplace som indbefatter strøm når den strøm vi selv har
koster 0.60 øre pr. kW – det giver en pris pr. kørt kilometer der hedder 0,09
kr.

Kort tid efter kørte vi til Kronsbjerg i Odense som er
Nissan forhandler – for at prøvekøre en Leaf igen. Men ak – de havde ikke nogen
Leaf som vi kunne prøvekøre. Vi blev henvist til at tage en tur til Amager. Der
er dog lidt langt når vi bor på Nordvest Fyn. Men han lovede at når han blev
certificeret Leaf forhandler og modtog en Leaf ville han kontakte os.

Så i vores sommerferie ringede han og fortalte at nu kunne
vi få en prøvetur. Vi fik denne tur sidste dag i ferien og det var stadig samme
gode fornemmelse. Vi fik et tilbud på bilen som lød på ca. 2900 kr. finansieret
om måneden i 90 mdr.

Vi blev enige om at vi lige ville vente og så få en prøvetur
i vintervejr inden vi bestemte os…

Første weekend i januar 2013 kørte vi en tur til Vejle til Tegllund,
Nissan forhandleren, men han havde ingen Leaf hjemme da han lige havde solgt
til et par fra Vissenbjerg som dagligt kørte til Vejle.

Derfor tog vi i januar en tur til Odense igen og fik endnu
en prøvetur. Og igen skuffede Leaf’en os ikke. Der var mere varme i den en
vinterdag end i vores Berlingo. Og selv med varme på bilen brugte vi 13 km
rækkevidde på at køre 24 km i ECO. Ikke dårligt.

Prisen den dag til 300.000 kr. – nu gik der ca. 1½ uge så
faldt prisen til 263.000 kr. godt vi ikke lige havde smidt 40.000 kr. ud af
vinduet. Næsten samtidig blev den nye Nissan Leaf 2013-udgave præsenteret. Og
den har da nogle forbedringer som var værd at tage med.

2. lørdag i januar sad vil i Silkeborg til familiekomsammen
og opdagede at nu kunne vi leje en Leaf…. Uden udbetaling?? Altså ikke en
leasing men en lejebil. Kunne det være rigtigt? Med en månedlig leje på 3800
kr. inkl. Forsikring, dæk, service, vejhjælp. Og uden binding udover de første
30 dage. Det måtte vi grave lidt i. Ugen efter kontaktede vi Sixt.dk som var
udlejeren for at høre hvor sådan en bil kunne hentes. I København!! Øv det var
lidt langt men det måtte vi jo tage med. Resten af historien om turen over
efter bilen kan ses i ”1.dag” på bloggen.