Blog Image

Nissan Leaf - dinsol.dk

Nissan Leaf

Denne blog handler om den Nissan Leaf vi pt lejer hos AVIS. I starten var den lejet hos Sixt.

Tryk her for at komme til vores hjemmeside: www.dinsol.dk

En måned er gået med Leaf’en

Nissan Leaf Posted on 23 Feb, 2013 11:20

Nu er den første måned med Leaf’en næsten gået. Og den leje
perioden er nu forlænget med 3 mdr. Dvs. egentligt forlænger den sig selv, men
vi har informeret Sixt.dk om at vi agter at beholde den endnu 3 mdr. mindst.

Vores nu næsten brugte vinterferie har vi brugt på at sælge
vores 2 Berlingo’er og erstatte dem med én bil. En Opel Meriva som skal være vores ”kør-langt”
og Mogens daglig bil. Så nu er vejen tilbage til ”fortiden” uden el-bil blevet
lidt længere. Og der holder igen kun 2 biler på matriklen. En dejlig
fornemmelse at beslutningen er truffet.

Den måned der er gået er som det nok kan fornemmes gået
godt. Der har været mange kolde dage, men når jeg er kommet hjem fra arbejde
har jeg stadig haft ca. 60 km tilbage i rækkevidde at ”lege” med.

Vi har også været i Odense en gang mere hvor turen hjem
foregik i snestorm. Det blev endnu engang til en tur hjem med spænding om, om
der var rækkevidde nok på batteriet til at nå hjem inden vi løb tør. Dog havde
vi haft bilen sat til lader i stikket hos mormor for at være sikre på at der
var nok batteri til at nå hjem. Og det nåede vi da også – jeg husker ikke lige
nu hvor langt vi nåede ned i rækkevidde men omkring 27 km tror jeg.

Erfaringen fra de lange ture med varme har dog næsten vist
at den bruger en halv gang mere i rækkevidde end der reelt er. Dvs. den har
brugt 30 km hvis der er 20 km – og det er lidt skræmmende når der er 114 km som
udgangspunkt i rækkevidde og den reelle distance er 70 km retur – for det vil
sige at vi inden vi er hjemme har brugt 105 km og det lader ikke mange km tilbage
i rækkevidde.

Udover rækkevidde er der interiøret i bilen som er ret sart,
især når jeg skal hente drenge på 7 år i SFO med beskidte støvler. Derfor har
vi sat lidt ekstra beskyttelse i form af stof som hænger ned over bagsæderne
for at beskytte dem. Lige så meget for drengenes skyld, da de jo ikke kan gøre
for at bilens farve er sart, som det er for bilens skyld.

Anders synes nu også det er lidt sjovt med den el-bil.
Derfor har jeg fået hjælper på når vi kommer hjem. Bilen bliver slukket, lågen
til laderen bliver åbnet, stikket sat i og vupti er den klar til at lade mens
vi er hjemme.

Vi har valgt indtil videre at ”nøjes” med mormor stikket og
220V oplader indtil videre. Så må vi se hvad fremtiden bringer.

Løsningen der
står først for pt. er selv at investeret i en ladeboks.

Den anden dag var vi i Middelfart og opdagede at vi havde
fået vores egen parkeringsplads. Vi skulle ikke lade men holdt der hvor der
stod ”Forbeholdt for el-biler”. Vi holdt sammen med 5 andre biler hvor af ingen
af dem var el-biler. Så her er også lidt ”opdragelse”, vi burde jo heller ikke
optage en ladeplads, men i det mindste kørte vi da som beskrevet på skiltet i
en el-bil.

Det var Betterplace der havde 3 af deres ladere stående. Vi
har også undersøgt hvordan dette system fungerer. Når og hvis man vil lade her skal
man selv med bringe et Menekes ladekabel. Man ringer derefter op til
Betterplace og de åbner ved oplysningen af dit hævekort for at du kan lade,
derfor trækker de dig 100 kr. uanset hvor meget du lader for.

Dette er en meget
unfair optanknings pris da det er noget dyrere end ved f.eks. en Clever
kvik-lader.



Vejen til en lejet Leaf

Nissan Leaf Posted on 23 Feb, 2013 10:35

Hele vores vej til at leje en Leaf startede med at der var
et arrangement i Fredericia hvor flere forskellige el-biler blev vist frem.

Vi fik d. 3/3 2012 opsat en solcelle tracker i haven som nu
leverer vores strøm. Den var købt og dimensioneret efter at der skulle være et ”overskud”
der kunne bruges til fremtidens ”påfund”. Budgetteret produktion: 10.381
kWh/pr. år. Så der skulle gerne være ca. 2000 kWh i overskud. Derfor havde vi
også leget lidt med tanken om at der måske kunne komme en el-bil i husstanden.
Jeg havde dog altid sagt at ”jeg vil ikke have en lille pis-potte” som de
el-biler der har kørt i diverse el-bils tests.

Den lørdag sagde jeg alligevel til Mogens om ikke vi skulle
kører over og kigge ”hvad det var for noget med de el-biler”.

Da vi kommer til udstillingen er det første der møder os en
perlemors farvet Nissan Leaf ”Wauuu” sikke et syn. Vi kunne også få en tur, men
det blev med en af Clevers medarbejdere som medpassager da vi var lidt usikre
på alt det med automatgear og så ”det at kører el-bil”. Mogens kunne uden
hindring komme ind i bilen ud at tænke videre over det (hovedet stødte ikke på
taget ved indstigning). Anders sad på bagsædet uden selepude og kunne komme
fint kigge ud af vinduerne. Det blev en dejlig lille kører tur i Fredericias
midtby. Og jeg tænkte ”bare den var min”.

Vi fik en længere snak med Clever og mulighederne i Leaf’en
og deres kvikladere.

Vi gik videre og skulle også prøve Renault Fluence. Mogens
satte sig ind i bilen… og stødte hovedet på taget ved indstigning. Anders satte
sig på bagsædet og kunne kun kigge inde i døren. Vinduerne bagi sidder så højt
at han ikke kunne kigge ud. Vi fik en køretur som bare ikke sagde os noget som
helst.

De to biler og lade mulighederne stille overfor hinanden
talte sit tydelige sprog. Bilernes indretning: Leaf – Opladning: Clever.

Med eget solcelle anlæg er det helt i skoven at betale et
abonnement til Betterplace som indbefatter strøm når den strøm vi selv har
koster 0.60 øre pr. kW – det giver en pris pr. kørt kilometer der hedder 0,09
kr.

Kort tid efter kørte vi til Kronsbjerg i Odense som er
Nissan forhandler – for at prøvekøre en Leaf igen. Men ak – de havde ikke nogen
Leaf som vi kunne prøvekøre. Vi blev henvist til at tage en tur til Amager. Der
er dog lidt langt når vi bor på Nordvest Fyn. Men han lovede at når han blev
certificeret Leaf forhandler og modtog en Leaf ville han kontakte os.

Så i vores sommerferie ringede han og fortalte at nu kunne
vi få en prøvetur. Vi fik denne tur sidste dag i ferien og det var stadig samme
gode fornemmelse. Vi fik et tilbud på bilen som lød på ca. 2900 kr. finansieret
om måneden i 90 mdr.

Vi blev enige om at vi lige ville vente og så få en prøvetur
i vintervejr inden vi bestemte os…

Første weekend i januar 2013 kørte vi en tur til Vejle til Tegllund,
Nissan forhandleren, men han havde ingen Leaf hjemme da han lige havde solgt
til et par fra Vissenbjerg som dagligt kørte til Vejle.

Derfor tog vi i januar en tur til Odense igen og fik endnu
en prøvetur. Og igen skuffede Leaf’en os ikke. Der var mere varme i den en
vinterdag end i vores Berlingo. Og selv med varme på bilen brugte vi 13 km
rækkevidde på at køre 24 km i ECO. Ikke dårligt.

Prisen den dag til 300.000 kr. – nu gik der ca. 1½ uge så
faldt prisen til 263.000 kr. godt vi ikke lige havde smidt 40.000 kr. ud af
vinduet. Næsten samtidig blev den nye Nissan Leaf 2013-udgave præsenteret. Og
den har da nogle forbedringer som var værd at tage med.

2. lørdag i januar sad vil i Silkeborg til familiekomsammen
og opdagede at nu kunne vi leje en Leaf…. Uden udbetaling?? Altså ikke en
leasing men en lejebil. Kunne det være rigtigt? Med en månedlig leje på 3800
kr. inkl. Forsikring, dæk, service, vejhjælp. Og uden binding udover de første
30 dage. Det måtte vi grave lidt i. Ugen efter kontaktede vi Sixt.dk som var
udlejeren for at høre hvor sådan en bil kunne hentes. I København!! Øv det var
lidt langt men det måtte vi jo tage med. Resten af historien om turen over
efter bilen kan ses i ”1.dag” på bloggen.