Blog Image

Nissan Leaf - dinsol.dk

Nissan Leaf

Denne blog handler om den Nissan Leaf vi pt lejer hos AVIS. I starten var den lejet hos Sixt.

Tryk her for at komme til vores hjemmeside: www.dinsol.dk

Onsdag

Nissan Leaf Posted on 30 Jan, 2013 21:23

Onsdag skulle jeg med toget kl. 9:34 fra Fredericia, så
jeg satte app’en til at starte klimaanlægget inden kl. 9 bare for at se om det
virkede. Det gjorde det, herligt.

Jeg opdaterede ladestanderne da jeg holdt ved banegården
og nu kom de også på. Sjovt at se at de var kortere til Sønderborg end Nyborg.

Tilbage fra København onsdag aften satte jeg bilen til at
starte klimaanlægget da jeg kørte over Lillebæltsbroen. Så da jeg kom ind i
bilen var den dejlig varm, næsten for varm. Med varme i kabinen og i rattet.

Nå tænkte jeg der er 99 km på rækkevidde tælleren så jeg
prøver at tage motorvejen hjem fra Fredericia. Over den nye Lillebæltsbro. Det
blæste en del i retning skråt bagfra. Men det var ikke noget der på virkede
Leaf’en. På den anden side af broen blev Leaf’en sat i Cruise til 113 km i timen
og det var bare en leg at køre hjem. Ved hjemkomst stod rækkevidden på 48 km og
jeg havde tilbagelagt: 21 km

Det sker ikke ustraffet :-O og nu havde jeg lige fået at
vide af den flinke dame i navigationen at jeg havde fået sølvmedalje d. 28 for
min pæne kørsel. Det får jeg nok ikke at høre om den 30. Men pyt.



4.dag

Nissan Leaf Posted on 30 Jan, 2013 21:16

Nu var det jo næsten en vane allerede. 2 grader udenfor
og 124 km i “tanken”

Det er nu ikke helt nemt at blive klog på, hvor meget der
er…

Leaf’en er sat til alm. 220V så det tager de der 8 timer
at lade helt.

Nå, men jeg måtte jo igang med den her adgang til
Carwings igen. Nu ringede jeg til Nissan Carwings kundesupport. Her spurgte den
flinke mand selvfølgelig efter det jeg ikke lige havde ved hånden,
stelnummeret. Men han kunne via indregistrerings nummeret fortælle mig at alt
skulle være i orden, men at jeg skulle ringe til Sixt for ar få deres
adgangsoplysninger. Det ringede jeg så til dem for at få. Vedkommende der
vidste noget om Leafen ville ringe efter frokost, jeg blev dog allerede ringet
op i løbet af formiddagen. Han kunne dog ikke hjælpe mig, men ville ringe til
Nissan. Herfra blev jeg ringet op inden middag, at jeg i bilen skulle taste
passwordet ind og så skulle det gerne lykkedes. Der måtte bare ikke være en
hvid bil med streg over i displayet for så var der noget galt.

Jeg forsøgte straks om det virkede. Og jo, nu kom den ind
og på min mobil app. Opdaterede den også. Dejligt med hjælpsomme mennesker i
den anden ende af røret.

Så kunne jeg jo lige så godt se om jeg kunne få
tilsluttet min mobil via Bluetooth. Og jo, det virkede sørme også. Så da jeg
hentede Anders kunne vi lige ringe far op og snakke med ham begge to. Det
lykkedes også, der er jo ikke mere støj i bilen end at selvom Anders sad bagi i
kunne vi alle høre hinanden.

Så havde jeg lagt mærke til på vej gennem Middelfart at
dækkene lyder som bolde de springer henover alle bumpene på Brovejen, men det
er ikke bump der kan mærkes af betydning inde i bilen.

Inden jeg var hjemme fik jeg også handlet og der var fint
plads til indkøbene i bagagerummet.

Mogens fik bestilt et Pay as you go- abonnement hos
Clever, så vi også kan komme lidt omkring uden at skulle skubbe hjem.



3. dag

Nissan Leaf Posted on 30 Jan, 2013 21:15

Mandag morgen, nej hvor spændende nu skal vi ud og køre
igen. Mig og min Leaf. Dejlig varm til afgang, efter at have forprogrammeret
den til at starte klimaanlægget inden afgang. Og så ud på de MEGET glatte veje.
Fra Nr. Aaby til Middelfart var der to hjulspor i begge retninger som så ud til
at være uden is. Ellers var alt glaseret. Men til forskel fra hvis jeg skulle
have været afsted i Berlingoen var jeg slet ikke nervøs for denne tur til
Skærbæk, Fredericia.

Rækkevidden sagde på 158, hvilket dog var nede ved 124 km
da jeg 10 km senere var i Middelfart – udenfor var temperaturen 0 grader.

Da klokken var 8:30 ringede jeg til Sixt for at høre om
de kunne hjælpe mig med adgang til Carwing app’en. Det var et password, jeg
manglede og det fik jeg oplyst. Og jeg kom endelig ind i app’en. Jeg prøvede at
opdateret oplysningerne, da jeg efter første blik opdagede at der stod 34 km
hvilket jeg ikke ønskede var sandt. Men det ville ikke lykkes.

På vej om morgenen havde bilen også lige været forbi
bageren efter brød til kollegerne. Vi fil en lille snak om bilen, prisen og
kørsels økonomien.

Efter job kørte jeg atter hjem glad og fro uden dog at
have fået kontakt til serveren. Jeg hentede Anders som synes det var en pæn bil
der holdt der på p-pladsen.

Så måtte vores veje skilles og jeg tog Berlingoen og
kørte til Odense. De 35 km hver vej turde jeg ikke løbe an på med et budget på
85 km i displayet. Æv, men ok det vidste jeg jo fra starten.